Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færgerederi får ny ny direktion

Onsdag 1. maj 2024 kl: 11:50
Af: Redaktionen

Scandlines, der sejler på færgeruterne mellem Rødby og Puttgarten og mellem Gedser og Rostock, har udpeget Eric Gregoire og Mikael Koch Jensen som henholdsvis administrerende direktør og finansdirektør, mens Michael Guldmann Petersen fortsætter som vicedirektør (COO). Sammen vil de tre fremover udgøre Scandlines’ direktion

Eric Gregoire, der tiltræder sin nye stilling i juli, kommer fra en stilling som administrerende direktør (Chief Executive Officer - CEO) i Goodpack Pte Ltd. i Singapore. Han har gennem årene blandt andet arbejdet med optimering af forretningsprocesser i forskellige internationale firmaer som General Electric og DuPont.


- Scandlines er stærkt positioneret til fremtiden som innovativ og konkurrencedygtig leverandør af maritim transport mellem Danmark og Tyskland. Eric Gregoire kommer til Scandlines med den kommercielle og internationale erfaring, der er nødvendig for yderligere at optimere Scandlines’ forretningsprocesser - ikke mindst for at sikre en god kundeoplevelse, siger Vagn Sørensen, der er formand for Supervisory Board i Scandlines.


Eric Gregoire peger i forbindelse med sin udnævnelse på, at han er overbevist om, at transport til søs fortsat vil spille en afgørende rolle i økonomien, da man her kan tilbyde den mest omkostningseffektive mobilitetsløsning med det laveste CO2-aftryk og samtidig give en rigtig god kundeoplevelse. 


- Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af denne rejse, lyder det fra Eric Gregoire, som fremhæver, at Scandlines med de mest innovative teknologier til skibene har positioneret sig solidt til fremtiden. 


Midt i maj 2024 tiltræder Mikael Koch Jensen som ny finansdirektør (Chief Financial Officer - CFO) i Scandlines. Mikael Koch Jensen har over 25 års erfaring med økonomistyring og kommer med berfaring fra en række danske og internationale detailvirksomheder som Lagkagehuset, Coop og Colgate-Palmolive. Som finansdirektør for Scandlines overtager han ansvaret for koncernens samlede funktioner inden for Finance, Treasury, IT og Procurement.


- Jeg er meget glad for at blive en del af Scandlines. Scandlines har stolte traditioner, der går mere end et århundrede tilbage, og står i dag for moderne færgedrift med en klar grøn vision - det er et stærkt udgangspunkt for yderligere at styrke positionen mod fremtiden, siger Mikael Koch Jensen i anledning af sin udnævnelse.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- EU-Kommissionen bekræfter, at Østrigs nord-syd begræsninger strider mod EU-lovgivning
- På vej nedad med tungt læst samler vogntoget energi til en fjerde tur
- Svensk Øresunds-havn får ny containerforbindelse
- Nummer 17 er nummet er ud af tre
- Amfetaminnetværk på Vestsjælland er blevet optrevlet - flere personer anholdt
- Vej på Lolland bliver udbygget
- Mange bilister kørte for stærkt forbi vejarbejdere
- Wirehejsbilen er fransk og fire-akslet - med fikse-detaljer i førerhuset
- Fragtfirma i Ringsted har fået ny fragtbil
- Hovedvejstrafik ved Ribe skal køre over midlertidig militærbro
- Antallet af batterielektriske lastbiler er fordoblet
- Antallet er gået frem fra 69 til 81

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst